Bygherrerådgiver søges til afdeling i vækst

Vi har glædeligvis travlt med en alsidig opgaveportefølje. Derfor har vi brug for at udvide vores bygherrerådgiver-team med endnu flere gode kræfter.


Du vil blive en del af en virksomhed med godt 30 fuldtidsansatte, der værdsætter forskellighed og evnen til at tænke og agere helhedsorienteret og tværfagligt i hverdagen. Vores anciennitet favner bredt, hvorfor vi alle har rig mulighed for at lære nyt i en sjov hverdag.


Du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag med mulighed for at præge dine projekter i samarbejde med din afdelingsleder, dine øvrige kollegaer og vores mange interessante bygherrer og samarbejdspartnere.


Vores kunder og opgaver favner meget bredt med både private og offentlige bygherrer og opgaver af forskellig kompleksitet og størrelse. Her kan f.eks. nævnes alt lige fra luksusvillaer over store offentlige renoveringsprojekter til kommercielle logistikprojekter i Københavns-området.

Dine kvalifikationer

Du er konstruktør, ingeniør eller har anden relevant uddannelse – det vigtigste er, at du har mindst 10 års erfaring fra byggebranchen, f.eks. fra rådgiver- eller entreprenørvirksomhed. Du begår dig rutineret blandt byggeriets parter og har muligvis erfaring med udbudsprocesser og projektstyring fra anden virksomhed.


Din baggrund er måske fagspecialist, men har de senere år været som generalist med fokus på professionel rådgivning og varetagelse af bygherres interesser. Da mange af vores kunder er gengangere, er ordentlighed og en proaktiv indgangsvinkel nøgleord for os, hvilket vi også ønsker af vores nye kollega.


Dine arbejdsopgaver favner bredt, alt efter din ønsker og interesser, men vi kan helt sikkert beskæftige dig med:

• Bygherrerådgivning

• Projektledelse

• Kvalitetssikring, herunder sikring af tid og økonomi

• Projektgranskning, udbud og kontraktstyring

• Teknisk Due Diligence

• Tilsyn inden for almen byggeteknik

​Vi tilbyder

• En fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for udfordringer, et spændende og udviklende job og en ledelsesstil, hvor der er frihed under ansvar.

• Dygtige og engagerede kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til fælles succes.

• Løn og vilkår, der matcher dine kvalifikationer


Om virksomheden

Cubic Group er en rådgivervirksomhed med en bred faglig medarbejdersammensætning bestående af bl.a. ingeniører, bygningskonstruktører og økonomer. Vores kerneydelser er byggeledelse, arbejdsmiljøkoordinering og bygherrerådgivning.


Vi arbejder med opgaver inden for både nybyggeri og renovering i fag-, hoved- og totalentrepriser og i såvel privat som alment og offentligt regi. Vi er p.t. 28 medarbejdere fordelt mellem vores hovedkontor i Ordrup og diverse byggepladser/projektkontorer.


Ansøgning

Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Jens Johansson på tlf. 2625 7103.

Ansøgning m. CV sendes til: jens@cubicgroup.dk – skriv BYGHERRERÅDGIVER i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og samtaler afholdes løbende. Fremsendte ansøgninger og CV’er opbevares i vores database med begrænset adgang i op til 12 måneder efter modtagelsen.



Om os​

Cubic Group leverer tværfaglig og værdiskabende rådgivning til bygherrer, andre rådgivende virksomheder og entreprenører. 

Vi er specialister i byggeprocesser og kan varetage dit byggeprojekt fra A-Z.

CUBIC group

Hans Edvard Teglers Vej 3

2920 Charlottenlund

Se rutevejledning her

Kontakt os

Følg os