Funktion: Arbejdsmiljørådgivning
Kunde: ATP Ejendomme
Entrepriseform: Total- og hovedentreprise
Projektperiode: 2021-2024
Beskrivelse af projektet:
Granskoven i Glostrup omdannes til grønt boligbyggeri og erhverv. Boligprojektet får navn efter ingeniøren Carl Bro, der skabte virksomheden, som senere blev til først et verdensfirma, siden opkøbt af den svenske ingeniørgigant Sweco.
ATP Ejendomme ejer to bygninger i området, hvoraf den ene skal transformeres, og den anden rives ned for at gøre plads til nye boliger med skoven som nabo. Ud over de 200 nye boliger kommer Carl Bro Haven til at rumme tagterrasser, grønne fællesområder og et orangeri. Den store grund kommer også til at lægge jord til to nye veje, som har fået navnene Grannålen og Grankoglen.
Projektet består af miljøsanering og nedrivning af 12.000 m² kontorbyggeri og efterfølgende nybyg af ca. 17.800 m² boliger og 8.500 m² delvist nedgravet kælder.
ATP arbejder aktivt for at hæve niveauet for sikkerhed på byggepladsen og over en periode på 3 år udfører vi som uvildig rådgiver for ATP tredje øje kontrol via dialog med projektets øvrige parter for at sætte ekstra fokus på et godt arbejdsmiljø og undgå arbejdsulykker.
Vi varetager desuden bygherres forpligtelser ifm. nedrivning i totalentreprise, omdannelse og nybyg og gransker fortløbende projektmateriale for at sikre sammenhæng mellem de to delprojekter.
Illustrationer: Juul Frost Arkitekter