Pakhus 54, København

Funktion: Bygherrerådgivning, byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering B

Kunde: By & Havn

Entrepriseform: Fagentreprise

Projektperiode: 2019-2020

Beskrivelse af projektet:

Pakhus 54 er et gammelt pakhus på samlet ca. 5400 m2 placeret i Nordhavn i København. Det består af 5 etager med mindre erhvervslejemål. By & Havn ønsker at opgradere pakhuset til nye standarder og i den forbindelse er der udarbejdet en samlet Businesscase for ombygning og renovering samt optimering af hele pakhuset. Inden den komplette ombygning igangsættes bliver et lejemål udbygget, inddraget og ombygget til nuværende lejer.

Cubic Groups rolle:

Cubic Group har varetaget udarbejdelsen af Businesscase inkl. budgetplanlægning og vurdering af muligheder inden for de nuværende rammer. Yderligere varetager vi byggestyringen for bygherren ved ombygning og udvidelse af erhvervslejemål og har ansvar for byggeledelsen i udførelsesfasen herunder ansvar for budgettet og planlægningen med øvrige rådgivere og de udførende. Planlægningen foregår via daglige og ugentlige møder med alle kontraktpartnere.

Om os​

​Cubic Group har mange års erfaring med bygherrerådgivning, byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering af flere store komplekse byggerier af arkitektonisk høj standard, derfor ved vi, hvordan ledelse af et byggeri af denne type skal håndteres.

CUBIC group

Ordrupvej 60, 5. sal
2920 Charlottenlund

Kontakt os

Følg os