Funktion: Byggeledelse
Kunde: KPC & Reka & West-Coast Real Estate
Entrepriseform: Hovedentreprise
Projektperiode: 2021-2023
Beskrivelse af projektet:
Bringegårdene er et boligprojekt med 42 huse beliggende på Flyvestation Værløse – et af Danmarks mest eksperimenterende og varierede erhvervs- og boligområder. I dag udgør den tidligere flyvestation en smeltedigel af spændende virksomheder, varierede boligområder og fantastiske muligheder for sport- og fritidsaktiviteter.
Bringegårdene er arkitekttegnede dobbelthuse, der ligger i et ottetal med egne haver og gårdrum i midten. Alle husene åbner sig op ud mod naturen og har store vinduespartier med masser af lysindfald.
Husene er opført af Danhaus, som har specialiseret sig i byggeri med fokus på lavenergi og miljø.
Projektet har fokus på energivenlige løsninger og en bæredygtig proces, heriblandt brug af præfabrikerede trækassetter, der udover fornuftige egenskaber i sig selv giver øget kontrol med byggeprocessen og sparer tid, energi og ressourcer. Dermed bidrager materialevalget til projektets totaløkonomiske bæredygtighed.
Visualiseringer: Tredje Natur