Gladsaxe Ny Genbrugsstation skal inspirere borgerne til den grønne omstilling og derfor har projektet bl.a. fokus på brugervenlighed, optimale adgangsforhold og tilgængelighed samt oplysning om genanvendelse og sikkerhed. Forventningen er, at den nye genbrugsstation kommer til at skulle modtage 32.000 t affald og have 300.000 besøgende årligt.
Projektet færdigprojekteres på baggrund af et byggeprogram udarbejdet af Rambøll. Vi ser frem til samarbejdet med entreprenør, rådgiverteam, Gladsaxe Kommune, driften og alle øvrige interessenter, og vil arbejde for en værdiskabende proces, hvor alle involverede kan være stolte af deres bidrag, når genbrugsstationen står færdig i 2024.
Oversigtplan kred. Rambøll.