Projekteringsleder søges

Cubic Group er et team af tværfaglige rådgivere med en mission om at sikre, at vores bygherrer kan navigere trygt og effektivt gennem alle byggeriets faser. Vi vægter kvalitet, sikkerhed og sammenhængskraft højt i alt, hvad vi gør, og vi er dedikerede til at skabe et arbejdsmiljø, der er positivt og udfordrende for vores medarbejdere.

Stillingen:

Vi søger en erfaren og engageret projekteringsleder til at indgå i vores bygherrerådgiver-team. Som projekteringsleder vil du være ansvarlig for at planlægge, koordinere og lede projekteringsarbejdet ifm. vores projekter fra start til slut.

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Overvågning og koordinering af projekteringsaktiviteter, herunder etablering af dokumentstruktur, mødeledelse og granskning
  • Opfølgning på tidsplaner og budgetter
  • Sikring af, at projekteringsarbejdet opfylder relevante regler og standarder
  • Overblik over projektets ændringslog og bygherres beslutningsplan
  • Kommunikation & koordinering med bygherre, myndigheder og øvrige interessenter
  • Ledelse af projekteringsholdet, herunder ingeniører og arkitekter

Kvalifikationer:

  • En baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende og solid byggeteknisk viden
  • Mindst fem års erfaring som projekteringsleder i bygge- og anlægsbranchen
  • Erfaring med at lede projekteringshold og sikre overholdelse af tidsplaner og budgetter
  • Dybdegående kendskab til relevant lovgivning og standarder
  • Erfaring med projektstyringsværktøjer og -metoder
  • Stærke ledelses- og kommunikationsevner

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor du vil have mulighed for at arbejde på nogle spændende byggeprojekter, der bidrager til bæredygtig udvikling af vores samfund. Vi har fleksible arbejdsforhold og en række fordele, herunder sundhedsforsikring, årlige ski- og studieture samt pensionsordning.

Du vil blive en del af en virksomhed med godt 30 kollegaer, der værdsætter forskellighed og evnen til at tænke og agere helhedsorienteret og tværfagligt i hverdagen. Vores kompetencer favner bredt, og medvirker til, at vi alle har rig mulighed for at lære nyt i en sjov hverdag.

Det praktiske:

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jens Johansson på tlf. 2625 7103.


Vi vil hellere mødes til en samtale end læse ansøgningsbreve, så send blot et fyldestgørende CV til Susanne: srj@cubicgroup.dk senest mandag d. 22. maj 2023 klokken 9


Vi indkalder løbende til samtale og glæder os til at høre fra dig.


Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og samtaler afholdes derfor løbende i takt med indkomne ansøgninger. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Fremsendte ansøgninger og CV’er opbevares i vores database med begrænset adgang i op til 12 måneder efter modtagelsen.


Om os​

Cubic Group leverer tværfaglig og værdiskabende rådgivning til bygherrer, andre rådgivende virksomheder og entreprenører. 

Vi er specialister i byggeprocesser og kan varetage dit byggeprojekt fra A-Z.

CUBIC group

Hans Edvard Teglers Vej 3

2920 Charlottenlund

Se rutevejledning her

Kontakt os

Følg os