Cubic Group varetager som underrådgiver for CCO arbejdsmiljøkoordineringen B/P på DTU´s nye beton- og materialelaboratorium for DTU Byggeri og Anlæg. Hovedentreprisen omfatter opførelse af en 2.200 m2 ny bygning, indeholdende en dobbelthøj værkstedshal, en række laboratorier og klimarum samt opholds- og studiefaciliteter. Bygningen kommer til at fremstå med vægge og gulve i synlig rå beton.
Alle byggeriets parter har igennem hele byggeriet haft stort fokus på arbejdsmiljøet. Dette afspejler sig tydeligt i antallet af dage uden arbejdsulykker med fravær, som på nuværende tidspunkt er over 300 dage. Cubic Group takker alle for samarbejdet med at skabe det gode arbejdsmiljø på pladsen!

