Fremdriften på Ny Bispebjerg Psykiatri etape I sker som planlagt

Fremdriften på Ny Bispebjerg Psykiatri, etape I, sker som planlagt.
Råhusentreprisen er ved at nå sin afslutning og forløbet med råhusentreprenøren har båret præg af et godt og konstruktivt samarbejde hvilket også er årsagen til at tidsplanen følges. I den forbindelse har vi nu påbegyndt lukningsentreprisen og der er en god fremdrift med glasfacader, karnapper, pladefalse og interimsmembran på taget på den lave del af byggeriet. Ligeledes har VVS entreprenøren startet deres afvandingsarbejder for at sikre at tagvand bliver ledt korrekt væk og ikke ophober sig i bygningen.


For at sikre den videre fremdrift sker uden ophold, har vi opført et prøveområde, hvor vi på nuværende tidspunkt har udført prøvestøbning af undergulve og hvor vi inden for kort tid vil udføre prøveopsætning af installationer i et gangområde og en sengestue så vi fanger eventuelle uoverensstemmelser rettidigt.

Samarbejdet på tværs af fagene og mellem rådgiver, entreprenører, bygherre og byggeledelsen har været positivt og godt.


Vi ser frem til de kommende måneder, hvor vi får et lukket byggeri med varme inden vinteren træder ind



Om os​

Cubic Group leverer tværfaglig og værdiskabende rådgivning til bygherrer, andre rådgivende virksomheder og entreprenører. 

Vi er specialister i byggeprocesser og kan varetage dit byggeprojekt fra A-Z.

CUBIC group

Hans Edvard Teglers Vej 3

2920 Charlottenlund

Se rutevejledning her

Kontakt os

Følg os