Funktion: Arbejdsmiljørådgivning P & B ifm. miljøsanering, nedrivning og renovering
Kunde: Mogens de Linde
Entrepriseform: Totalentreprise
Projektperiode: 2021-2023
Beskrivelse af projektet:
Renoveringen af Den Hvide Fabrik transformerer Novo Nordisks tidligere hovedkvarter på Frederiksberg til en moderne ejendom med respekt for historien.
Det er et gedigent stykke dansk kulturarv, der gennemgår en omfattende renovering. Tre af de i alt fire historiske fabriksbygninger er tegnet af Arne Jacobsen, som også designede interiøret ned til mindste detalje. I kantinen havde de f.eks. brug for en stol, der var let at stable – og sådan opstod designklassikeren ”Myren”, der altså havde sin debut i Novos kantine på Nordre Fasanvej.
Cubic Group varetager Arbejdsmiljøkoordinering P og B i første fase i samarbejde med gode kollegaer fra J. Jensen A/S, der er ansvarlige for indvendig stripning samt miljøsanering. Vi har fokus på at sikre medarbejderne mod eksponering af miljømæssige affaldsstoffer og at disse håndteres iht. til den givne lovgivning.
Alt, hvad der har historisk eller designmæssig værdi bliver gemt og genbrugt i det færdigrenoverede projekt, hvilket også stiller store krav til planlægning, håndtering og koordinering af den ergonomiske del af arbejdsmiljøet.
Cubic Group varetager ligeledes Arbejdsmiljøkoordinering B ifm. renoveringsarbejderne.