DTU Bygning 119A - Ombygning af eksisterende bygningsmasse til undervisningslaboratorier

Funktion: Byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering P & B

Kunde: Danmarks Tekniske Universitet

Entrepriseform: Hovedentrepriser

Økonomi: 37 mio.

Areal: 650 m2

Projektperiode: 2015-2017

Beskrivelse af projektet:

Bygningen er et testcenter, der samler forskningen for de tre institutter DTU Byg, DTU Mekanik og DTU Vindenergi inden for avanceret mekanisk test af konstruktion og materialer. Bygningen er etableret som en tilbygning til det eksisterende ”Structural Lab” i bygning 119.

Byggeprojektet omfatter en ny hal på 420 m2, som ligger i forlængelse af den eksisterende hal, med en dertil teknikbygning på ca. 200 m2. Bygningen indeholder en nyt lodret og vandret spændeplan, og der bliver etableret en række tekniske faciliteter – ny transformatorstation, nyt teknikrum til hydraulik og nyt køleanlæg. Desuden er der udført en række mindre bygningsmæssige ændringer i den eksisterende bygning 119.

Villum Center for Advanced Structural and Material Testing har fokus på grundlæggende mekanisk forskning og udvikling af bæredygtige materialer, der i sidste ende skal gøre konstruktioner billigere og mere miljøvenlige. De nye faciliteter vil - sammen med de eksisterende forsøgsfaciliteter hos Byg - gøre Villum Center for Advanced Structural and Material Testing til et af verdens førende steder indenfor eksperimentel multiskala forskning indenfor bygningskonstruktioner og materialer.

Cubic Groups rolle:

Cubic Group varetog byggeledelsen og arbejdsmiljøkoordineringen for DTU. Hvor Cubic Group i udførelsesfasen sikrede, at alle aftaler og input til projektet blev godkendt af DTU. Cubic Group havde ansvaret for, at bearbejdning og fremdrift i projektet var i overensstemmelse med den gældende tidsplan og de økonomiske rammer.

Cubic Group varetog desuden byggeledelsen på hovedentrepriseniveau. Arbejdet omfattede byggeregnskab og attestering af acontobegæringer og regninger for udgifter i udførelsesfasen. Beregninger og analyse af økonomiske konsekvenser af alternative scenarier. 

Udarbejdelse af månedlig rapport til DTU om byggesagens økonomiske- og tidsmæssige status.

Koordinering og implantering af bygherreleverancer – Transformerstation og CNC arbejder.

Ligeledes varetog Cubic Group arbejdsmiljøkoordineringen ved afholdelse af opstartsmøder, sikkerhedsmøder samt runderinger.

Om os​

Cubic Group leverer tværfaglig og værdiskabende rådgivning til bygherrer, andre rådgivende virksomheder og entreprenører. 

Vi er specialister i byggeprocesser og kan varetage dit byggeprojekt fra A-Z.

CUBIC group

Hans Edvard Teglers Vej 3

2920 Charlottenlund

Se rutevejledning her

Kontakt os

Følg os