Gladsaxe Ny Genbrugsstation

Genbrugsstation genopføres i genbrugsmaterialer

Gladsaxe Ny Genbrugsstation skal inspirere borgerne til den grønne omstilling. Derfor har projektet blandt andet fokus på brugervenlighed, optimale adgangsforhold og tilgængelighed samt oplysning til brugerne om genanvendelse og sikkerhed.

Den grønne dagsorden går igen i byggeprocessen: når totalentreprenør CG Jensen nedriver den eksisterende genbrugsstation for at opføre den nye og udvidede station med større genbrugskapacitet, er det med ambitionen om at genanvende så mange materialer som muligt samt anvende træ de steder, hvor det ikke er muligt at genbruge materialer. På den måde vil man reducere CO2-udledningen og maksimere CO2-indlejringen.

Når den nye genbrugsstation står færdig, vil den byde på flere affaldsfraktioner, der samlet skal kunne håndtere op mod 32.000 ton affald. Stationen vil bestå af tre bygninger: en til farligt affald, en til direkte genbrug samt en mandskabs- og undervisningsbygning.

Som bygherrerådgiver arbejder vi for en værdiskabende proces, hvor alle involverede kan være stolte af deres bidrag. Med en realistisk tilgang baseret på mange års erfaring med komplicerede byggeprojekter agerer Cubic Group proaktivt ift. risikostyring og sikrer Gladsaxe Kommune en smidig proces ved at have fokus på granskning, myndighedshåndtering, planlægning, information, dialog, tids- og økonomistyring, sundhed og sikkerhed, systematisk dokumentation og fremdriftsrapportering samt synlighed og tilstedeværelse på byggepladsen.

Funktion Bygherrerådgivning

Kunde Gladsaxe Kommune

Entrepriseform Totalentreprise

Projektperiode 2022-2024

Samarbejdspartnere CG Jensen (TE), BBP Arkitekter, 1:1 Landskab, Niras

Illustrationer BBP Arkitekter

Om os​

Cubic Group leverer tværfaglig og værdiskabende rådgivning til bygherrer, andre rådgivende virksomheder og entreprenører. 

Vi er specialister i byggeprocesser og kan varetage dit byggeprojekt fra A-Z.

CUBIC group

Hans Edvard Teglers Vej 3

2920 Charlottenlund

Se rutevejledning her

Kontakt os

Følg os