Thomas Laubs Gade

Funktion: Byggeledelse og Arbejdsmiljøkoordinering B

Kunde: Københavns Kommune

Entrepriseform: Totalentreprise

Økonomi: 26 mio. kr.

Projektperiode: 2021-2022

Beskrivelse af projektet:

Et nyt bosted til unge med udviklingshandicap på Østerbro med klima, kunst og innovative velfærdsløsninger på dagsordenen.

Boligerne opføres som infill i eksisterende karre og indrettes med en række tekniske løsninger, der er særligt udviklet til mennesker med udviklingshæmning – f.eks. tavler med løbende information om aktiviteter, måltider mv. Og intelligent lysdesign, der kan bidrage til tryghed og trivsel. Metoderne er allerede udbredt på flere andre bosteder, som ifølge Københavns Kommune har meldt positivt tilbage om effekten.

Botilbuddet har også klimatilpasning på dagsordenen. Bygningen indgår i et gårdmiljø, der er en del af Københavns Klimakarré. Klimakarréen arbejder med bæredygtig byfornyelse af ældre bygninger og gårdmiljøer, og der vil f.eks. blive arbejdet med at opsamle regnvand til brug for bostedets vaskemaskiner og toiletter. Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede står for at udsmykke byggepladshegnet med temaet klima og natur.

Plads til privatliv og fællesskab
De 12 boliger bliver et opgangsbofællesskab, hvor hver ung får sin egen lejlighed med køkken og bad. Visionen er at skabe en ny boligtype og støtte til de unge, som gør dem mere selvstændige og giver dem større livskvalitet.

Lejlighederne bliver forskellige, men ligger alle sammen ud til en fælles trappeopgang, som er husets hovedpulsåre. En del af stueetagen bliver åben for nabolaget og frivillige, så de unge kan blive en del af det liv, der udspiller sig i kvarteret – og omvendt. I stueetagen kommer der også dagligstue og fælleskøkken, hvor de unge kan lave mad, spise og være sammen. På taget bliver der tagterrasse og fællesrum.

Projektet udføres i godt samarbejde med: Ason, PLH Arkitekter, Lyngkilde Rådgivende Ingeniører og Københavns Kommune.

Om os​

Cubic Group leverer tværfaglig og værdiskabende rådgivning til bygherrer, andre rådgivende virksomheder og entreprenører. 

Vi er specialister i byggeprocesser og kan varetage dit byggeprojekt fra A-Z.

CUBIC group

Hans Edvard Teglers Vej 3

2920 Charlottenlund

Se rutevejledning her

Kontakt os

Følg os