​Operaparken

Funktion: Arbejdsmiljøkoordinering (B)

Kunde: JH Holding Rønne ApS

Entrepriseform: Fagentreprise

Størrelse: 21.500 m²

Projektperiode: 2019-2023

Beskrivelse af projektet:

Operaparken er et nyt, klimavenligt byrum i hjertet af København mellem Operaen og Papirøen.

​Foruden det grønne haveanlæg indeholder parken et væksthus med café og underjordisk parkering med plads til 300 biler. Væksthuset er designet som en glasbygning med et tyndt, svævende tag.

Bæredygtige løsninger

Operaparken er designet med tanke på vind og vejr. Biodiversitet og klimavenlighed er et gennemgående greb. Regnvandet behandles som en særlig ressource for parken og ledes fra tage og belægninger ned i såkaldte forsinkelsesbede. Det overskydende vand ender i underjordiske vandreservoirer, der anvendes til at vande parken.

Materialerne i parken er langtidsholdbare og kan genbruges, ligesom dele af jorden fra det nuværende jordlag på øen er blevet genanvendt til udvidelse af parkens vestlige side. De mange træer og planter bryder den kraftige vind fra havnen og havet og stopper vindturbulensen. Desuden er terrænet hævet for at sikre øen mod oversvømmelse ved skybrud og større vandstigninger.

Parken skal være en indbydende attraktion hele året. Derfor er samtlige træer, planter og blomster nøje valgt ud fra deres skift i farver og blomstringer, så parkens flora altid har noget at byde på uanset årstiden.

Om os​

Cubic Group leverer tværfaglig og værdiskabende rådgivning til bygherrer, andre rådgivende virksomheder og entreprenører. 

Vi er specialister i byggeprocesser og kan varetage dit byggeprojekt fra A-Z.

CUBIC group

Hans Edvard Teglers Vej 3

2920 Charlottenlund

Se rutevejledning her

Kontakt os

Følg os