Funktion: Arbejdsmiljøkoordinering B
Kunde: KAB/Eggersen Miljø & sikkerhed ApS
Entrepriseform: Hovedentreprise
Økonomi: ca. 400 mio.
Projektperiode: 2015-2019
Beskrivelse af projektet:
Renovering af 429 almene boliger fordelt på 3 blokke med omfattende facadeudskiftning. Renoveringen omfatter efterisolering af facader udskiftning af altaner, elevatorer samt renovering, brandsikring og facadelukning af opgange. Udskiftning af tage og taghuse samt etablering af solcelleanlæg på tage. Renovering af alle køkkener, badeværelser, vand- og varmeinstallationer, afløb, elinstallationer og hoveddøre i boliger. Udskiftning af vindues- og dørpartier i glasgange og reception. Renovering af udearealer. Alle tiltag er tænkt som en del af en bæredygtig helhedstanke, hvor energioptimering, brugsværdi og fællesskab er i fokus.
Sorgenfrivang II er en almen boligafdeling under Lyngby Almennyttige Boligselskab. Bebyggelsen har 429 boliger, fordelt på 3 boligblokke. De tre boligblokke er 16 etage høje (inklusive kælder) og opført i 1950’erne. Boligblokkene består af kælderetage, stueetage samt 1.-14. sal og er ca. 42 meter høje. Der er indrettet pulterrum, cykelrum og affaldsrum m.v. i kælderetagen. Stueetagen er indrettet til mindre 1-2 værelses lejligheder. 1.-14. sal er indrettet til 1-5 værelses lejligheder.