Pressemeddelelse: Cubic Group henter ny markedsdirektør fra Nordic Office of Architecture

Som ny markeds- og kommunikationsdirektør får Louise Kanne en nøglerolle i at sikre en fortsat positiv udvikling af virksomheden med fokus på kunderelationer, udvikling af nye forretningsområder og brand positionering.

47-årige Louise Kanne er uddannet arkitekt fra Aalborg Universitet og kommer med bred erfaring fra markedsdrivende funktioner, senest fra en stilling som tilbuds- og kommunikationschef hos Nordic Office of Architecture. Hun har tidligere ansættelser hos AK83 Arkitekter og Juul og Frost Arkitekter.

Louise Kanne vil styrke den kommercielle del af virksomheden i tæt samarbejde med Cubic Groups administrerende direktør Josefine Ebbe og den øvrige ledelse.

Administrerende direktør, stiftende partner, Josefine Ebbe siger:

Vores kunder viser os stor tillid hvilket udmunder i spændende og komplekse opgaver. Det betyder at vi er nødt til at udvikle os for at kunne leve op til både vores egne og deres ambitioner. Den udvikling ønsker vi at investere i med ansættelsen af vores nye markedsdirektør.

Med Louise får vi en kollega, der er opsøgende og relationsskabende og som derfor passer perfekt ind i vores kundeorienterede kultur. Hun har omfattende viden om byggeriet og de udfordringer og muligheder vi møder både i dagligdagen og i branchen som helhed. Med hendes strategiske mindset, er hun i stand til at se mulighederne i markedet, potentialerne i Cubic og konkretisere det i en række strategiske mål og handlinger for fremtiden. Vi glæder os rigtigt meget til samarbejdet.

Markedsdirektør, Louise Kanne siger:

Cubic Group er gennem de sidste 15 år vokset stødt og roligt og har formået at levere rigtigt gode resultater både i form af gode kunde- og samarbejdsrelationer og på virksomhedens bundlinje. Det er en præstation, som giver et godt afsæt til at kunne udvikle og professionalisere forretningen de kommende år. Derfor skal vi nu i gang med at undersøge hvordan vi forløser virksomhedens potentialer i udviklingen af processer og forretningsområder og samtidig yder vores vigtige bidrag til mere bæredygtigt byggeri. Det er vigtigt for os at gøre det på en måde hvor vi samtidig sikrer glade medarbejdere og det unikke nære forhold til hver enkelt kunde, som allerede findes i dag.

​_____________________________________________________________________________

Stillingen som markedsdirektør er nyoprettet. Behovet for særskilt fokus på udvikling af forretningen, er opstået som følge af mange års succes med at tiltrække kunder og opgaver.

Cubic Group blev etableret af Josefine Ebbe & Michael Glyholt i 2008. Virksomheden har modtaget Børsens Gazelle-pris hele fem gange og har konsolideret sig på markedet inden for projekteringsledelse, bygherrerådgivning, byggeledelse, miljø og arbejdsmiljøkoordinering. Virksomhedens portefølje spænder fra store almene renoveringsopgaver til fredede bygninger, produktionsvirksomheder, kontorer, store anlægsprojekter og offentligt byggeri.

Cubic Groups ledelse består, ud over Josefine Ebbe og markedsdirektør Louise Kanne af stiftende partner Michael Glyholt og COO Jens Johansson. Virksomheden har kontor i Charlottenlund og beskæftiger ca. 30 medarbejdere på projekter fordelt over hele Sjælland.

For yderligere information kontakt Louise Kanne på +45 3052 3263 eller lk@cubicgroup.dk

På billedet: fra venstre markedsdirektør Louise Kanne og Adm. Direktør Josefine Ebbe



Om os​

Cubic Group leverer tværfaglig og værdiskabende rådgivning til bygherrer, andre rådgivende virksomheder og entreprenører. 

Vi er specialister i byggeprocesser og kan varetage dit byggeprojekt fra A-Z.

CUBIC group

Hans Edvard Teglers Vej 3

2920 Charlottenlund

Se rutevejledning her

Kontakt os

Følg os